Lige midt i byen Nuuk ligger Grønlands Kulturhus Katuaq, meget centralt mellem offentlige bygninger og forretninger. Den karakteristiske bygning er inspireret af det bølgende nordlys og lysets spil i is og sne.

Udefra ligner Katuaq et stort flygel eller et isfjeld, en triangel på Nuuks hovedstrøg med en let bølgende facade af træ og glas.  I bygningens udformning er der hentet inspiration fra det bølgende nordlys og fra lysets spil i is og sne. Arkitekten er det århusianske arkitektfirma Schmidt Hammer & Lassen, DK. Den trekantede bygning er i tre etager plus kælder.

I kulturhuset er der tre "elementer";Hans Lynge Salen, Lillesalen og CaféTuaq bygget som henholdsvis en halvcirkel, firkant og trekant. Katuaq, som på grønlandsk betyder trommestik, åbnede den 15. februar 1997 og afholdte i 2017 sit 20 års jubilæum. Katuaq-Grønlands Kulturhus blev i sin tid skabt i et frugtbart samarbejde mellem Nordisk Ministerråd, daværende Nuuk Kommune og Grønlands Selvstyre. Huset ejes af Katuaq I/S, som består af Grønlands Selvstyre og Kommuneqarfik Sermersooq, som også er tilskudsgivere til den erhvervsdrivende fond Katuaq.

                          


Her
 kan du se plantegningen over Katuaq.