Katuaq er hele Grønlands Kulturhus, der blev indviet og taget i brug den 15. februar 1997, og som har hjemsted i Nuuk.

Katuaq er et hus med magi og en arkitektur inspireret af det bølgende nordlys, isbjerge og lysets spil i sne og is. Arkitekten bag husets flotte udformning er Schmidt, Hammer og Lassen fra Århus, DK.

At give publikum og kunderne en god kulturoplevelse og en god service kommer i første række for Katuaqs medarbejdere. Blandt Katuaqs kulturtilbud er små og store koncerter af alle typer, teater for børn og voksne, kunstudstillinger, biografforestillinger for børn, unge og voksne, foredrag og meget andet.

Katuaq er også et femstjernet møde-og konferencested. Desuden mødes folk i husets oase, CaféTuaq, hvor der serveres kolde og varme caféretter og drikke. Til større arrangementer i huset laver caféen også buffetanretninger og middage.

Katuaq arrangerer et par gange om året musikturnéer til andre byer i Grønland. Med ønske om god fornøjelse ønsker vi dig hjerteligt velkommen i Katuaq, og tak fordi, du tog dig tid til at besøge vores hjemmeside.

Med venlig hilsen

Julia Pars 

Direktør