Katuap inersuaaraani / Katuaqs Lillesal
11. april 2019
Nal./Kl. 16.00 (Meeqqanut inuusuttunullu/Børn&unge) + Nal./Kl. 19.00 (Inersimasunut/Voksne)
Iserneq akeqanngilaq / Gratis Entré

Arctic Sounds peqatigalugu ilisaritinneqarpoq / Præsenteres i samarbejde med Arctic Sounds
Aningaasaliisut / Sponsorer: NAPA 

Total Hip Replacement er et ungt, energisk og sprudlende orkester med mere end 200 koncerter og flere udlandsrejser i bagagen. Når de spiller koncerter, er det en fest på scenen, en smittende spilleglæde og seriøse musikalske budskaber, der omfavner publikum.

Bandet er nomineret til Gaffa Awards 2019 i kategorien “Årets Nye Danske Navn” og har desuden gjort sig bemærket med deres særegne og energiske liveoptrædener på bl. a. SPOT Festival, Skanderborg Festival, og Iceland Airwaves.

Bandet nyfortolker og forener reggae, soul og funk med afrikansk highlife, inspireret af Bob Marley, The Black Seeds, Fat Freddys Drop og den moderne New zealandske reggaescene.

Efter to succesfulde EP´er (Keep the Fire Alive 2015 og A New Generation 2016) udgav bandet deres debutalbum i april 2018. Bandet har atter haft et tæt og sprudlende samarbejde med producer Dennis Ahlgren, der er en af de faste kræfter bag Tina Dickow og Vincent Van Go Go.

Bandet har et specielt forhold til Afrika og har rejst til Ghana flere gange, hvor de blandt andet har spillet
på festivaler, skoler, store tv‐shows og er blevet inspireret af dygtige ghanesiske musikere og deres energiske tilgang til musikken.
I november 2016 tog bandet til Tanzania, hvor de blev mødt med stor entusiasme og flere invitationer til store festivaler. Det førte til en turne på 10 koncerter i november 2017, hvor bandet turnerede i Kenya, Tanzania og Zanzibar. 2018 førte til flere udlandsrejser til Ghana, Finland og Island.

I 2019 vil THR være at finde på diverse festivaler, spillesteder og arrangementer rundt i Danmark såvel som i Grønland, Færøerne og Island.

Victor West Hosbond – Vokal og Basun
Viggo Bandholm – Keys
Carl West Hosbond – Guitar og kor
Anton Grøn - Bas
Alexander Dutschke – Trommer
Lasse Damsgaard – Saxofon
Nadia Safwat ‐ Trompet

Gaffa skriver om Total Hip Replacement på Folkemødet:
”Jeg hørte deres første plade for et år siden, og det var bestemt lovende, men udviklingen har siden da været imponerende, og de optræder med en på en gang uhøjtideligt og respektfuldt take på de caribiske genrer i et dybt funky miks med tekster, der rammer.” Gaffa

Gaffa skriver om Total Hip Replacement der vandt Talentprisen på Skanderborg Festival 2017:
”De spillede en overvældende god og swingende koncert, fyldt op med hooks og horn. Uden tvivl årets mest gennemmusikalske show… Det unge reggaeband fra Aarhus havde publikum i deres hule hånd fra start til slut. Umuligt at stå stille til, og med en frontfigur der ejer den scene 100 procent.” Gaffa

”A New GeneraDon” EP 2016 Gaffa ★★★★★
”Keep The Fire Alive" EP 2015 Gaffa ★★★★
”Wonder Why” Album 2018 Gaffa ★★★★

Indlæser ...

Nyhedsbrev og Notifikationer

Indtast email, vi sender email med instruktioner