Gratis entré
I Katuaqs lillesal

Kom til Katuaq og hør nogle af disse spørgsmål blive diskuteret af kunstnerne selv og af dem som arbejder med kunstnerne. Vi får besøg af Hans Lange fra Grønlands Nationalmuseum, som fortæller om den traditionelle grønlandsk kunst og hvor den kommer fra. Han vil diskutere, om man overhovedet kan kalde det kunst. Kim Kleist Eriksen som er selvstændig kunsthåndværker med udgangspunkt i den traditionelle grønlandske kunst, fortæller om sine værker og sin inspiration. Fra Nuuk Kunstmuseum kommer Nivi Christensen og fortæller om kunsten efter 1850 og om tilblivelsen af begrebet ’Eqqumiitsuliorneq’. Det bliver særligt med fokus på den nyere grønlandske billedkunst. Og så vil hun lægge op til diskussion af spørgsmålene ’hvad er kunst’ i en grønlandsk kontekst og hvad er ’grønlandsk kunst’. Kunstner og filminstruktør Inuk Silis Høegh vil fortælle om sit arbejde som kunstner og give et bud på, hvor grønlandsk kunst er på vej hen. Aftenen sluttes af med en kunstquiz med flotte kunstpræmier til første-, anden- og tredjepladsen.

Sponsorer: Grønlandskbanken




Indlæser ...

Nyhedsbrev og Notifikationer

Indtast email, vi sender email med instruktioner