Katuaqs Dansefestival Outervision vender i år tilbage med et endnu større program. Festivalen kommer til forskellige steder i landet og vil byde på workshops og flere forskellige slags forestillinger. 

Dansefestivalen Outervision, afholdes for 6. gang i oktober 2018.  Dette års Outervision har endnu mere at tilbyde. Ud over en specielt produceret nordisk danseforestilling, vil der også være flere forskellige gæsteforestillinger, med professionelle dansere fra Norden.  Denne gang vil der som noget nyt også være dansefilm i biografen.

Ligesom ved andre Outervisions vil der også i år være åbne gratis workshops, afholdt af professionelle dansere fra ind- og udland. 

Turné rundt i landet

Outervision skal rundt til 5 steder i Grønland, hvor de 6 professionelle dansere skal både holde danseforestillinger og gratis danseworkshops.

Outervison starter i Katuaq i Nuuk, den 8. - 14. oktober. Denne uge er der workshops for børn fra 6-årsalderen til voksne. Der er gennem hele ugen også forskellige danse- og filmforestillinger.

  • Nuuk: 8. – 14. oktober
  • Maniitsoq: 16. – 20. oktober
  • Kangaamiut: 20. – 23. oktober
  • Kulusuk: 24. – 27. oktober
  • Tasiilaq: 27. – 31. oktober

Produktion starter i næste uge

6 professionelle dansere fra de nordlige lande ankommer til Nuuk allerede denne uge, da de skal producere en helt speciel forestilling til Outervision. De skal mødes for første gang, og ud fra deres kompetencer hver især sammen lave danseforestillingen.

Programmet og andre informationer vil blive offentliggjort igennem Outervisions facebookside og Katuaqs hjemmeside.

Katuaqs dansefestival er støttet af: Tips- og Lottomidler, Sermeq Fonden, Nuna Fonden, NAPA, Selvstyrets Kulturmidler og den Grønlandske Fond

Download programmer:
-Forestillinger og film
-Workshops


Indlæser ...

Nyhedsbrev og Notifikationer

Indtast email, vi sender email med instruktioner