Fællesskab, natur og kultur går hånd i hånd til Katuaqs familiefestival, som i 2019 afholdes for femte gang.

Qooqqut Festival har siden 2015 haft stor succes med at samle de kulturelle rigdomme vi har i landet: Vores måder at være sammen på i naturen, et stærkt kunstnerisk program og kulturelle workshops, hvor man kan lære mere om vores kultur, samt være sammen om at bevare og udvikle den.
Festivalen omfavner den grønlandske kultur i allerhøjeste grad. Den åbner for bedre kendskab og udvikling af grønlandsk kulturidentitet i kulturudveksling med Norden og Arktis.
Qooqqut Festival har med årene blevet til en prioriteret og samlende begivenhed, hvor familier kan komme og tilbringe kvalitetstid sammen, fælles om kultur og midt i naturen.

Temaet for Qooqqut Festival 2019 er ’Sila’, som er et velkendt og flertydigt begreb for vejr, forstand og verdensordenen. Det dækker over, at festivalen foregår udenfor - i naturen, som er et sted, hvor man samler føde i bogstavelig forstand. Når festivalen finder sted, kan man i Qooqqut samle bær og urter, man kan fange ørreder og tage på rensdyrjagt. Samtidig kan man på festivalen samle åndelig føde i et mangfoldigt program, som både præsenterer det, vi kender men også det, der ligger udenfor. Sindet, vejret og de udendørs omgivelser hænger sammen. Vi er underlagt vejr og natur – kunsten og kulturen på festivalen ikke bare trodser vejr og vind, men er direkte inspireret af stedets unikke væsen.

Temaet indeholder samtidig vores vision om at styrke fællesskabet. Det at være udenfor i naturen, er i høj grad noget som vi er sammen om. Vi lægger derfor ekstra vægt på aktiviteter, der styrker fællesskabet på tværs af generationer, nationaliteter, borgere og kunstnere i årets festivalprogram. 

Sted: Qooqqut, Nuuk fjord
Dato: 9. & 10. August 2019 
Pris: Gratis
Mere information: www.facebook.com/qooqqutfestival

Indlæser ...

Nyhedsbrev og Notifikationer

Indtast email, vi sender email med instruktioner