Musik og natur spiller godt sammen i Nuuks fjord

På Qooqqut Festival 2020 vil du opleve musik, kultur og fællesskab i den vilde natur i Nuuks smukke fjord.

Trænger du til at koble af i naturen og opleve grønlandsk kultur og musik på tætteste hold? Så er Qooqqut Festival d. 14. og 15. august 2020 et 'must' for dig og din familie. Vi arrangerer nemlig denne gratis familievenlige festival hvert år, og præsenterer et spændende autentisk festivalprogram midt i Nuuks fjord. 

Aktiviteter og underholdning
Festivalen starter fredag den 14. august om aften med koncerter. Lørdag den 15. august er der workshops om dagen og musik og underholdning om aften.

På festivalen kan du opleve Small Time Giants, Îsâvaraq Petrussen Ernerilu, Laura Aviana, Gerth Lyberth, Nikolaj Lønstrup, Zika, Qooqqut Band, Kusernerit, Takuss Duo, Kuka Fleischer og åben scene.

Der er workshops og aktiviteter for hele familien, såsom Husflid, trommedans, meditation & yoga, børnekunst, Inuit & Denne Games, arkæologi, historiefortælling og du kan knytte dit eget festivalarmbånd, lave kortfilm på din mobil, bage snobrød, synge bålsange og se en grønlandsk gyserfilm midt i den smukkeste natur.

 

Temaet i 2020 er ’Nuna’
Kunst og kultur er skabt af det samme stof og har sit udspring fra samme sted som vi mennesker: vores land og jord.
Som nunatakker, der bryder gennem indlandsisen, hæver kunsten og kulturen sig fra grundlaget med nye perspektiver som ændrer horisonten. Nogle nunatakker er kun lige brudt gennem isen, mens andre er store og står som fyrtårne. På samme vis blandes traditionel kultur med moderne kultur, etablerede kunstnere med nye stemmer fra kulturverdenen, for under overfladen hænger de sammen og stammer fra det samme grundlag.

Fællesskab
I festivalens program lægger vi ekstra vægt på aktiviteter, der styrker fællesskabet på tværs af generationer, nationaliteter, festivalgæster, kunstnere og frivillige.
Festivalgæster, kunstnere og kulturaktører deltager på lige fod i festivalens fællesskab. Alle får mulighed for at nyde kultur af høj kunstnerisk kvalitet i naturen med familien, da programmet tilrettelægges som et overflødighedshorn af workshops, aktiviteter, koncerter, teater og andre optrædener løbende gennem dagene.

Qooqqut Nuan - Restaurant
Du kan også nyde den betagende udsigt ud mod fjorden, mens den lokale restaurant Qooqqut Nuan serverer grønlandske specialiteter. Den populære restaurant vil i år tilbyde enestående retter med lokale råvarer, der er enten fanget eller plukket i fjorden. 

Indlæser ...

Nyhedsbrev og Notifikationer

Indtast email, vi sender email med instruktioner