Datoer

Hvor: Hans Lynge Sal
Dato:
Køb
Hvor: Hans Lynge Sal
Dato:
Køb
Hvor: Hans Lynge Sal
Dato:
Køb

”Løsrivelsen” handler om den fiktive dag i 2033 hvor Grønland og Færøerne løsriver sig fra Danmark. Forestillingen undersøger hvilke følelser og situationer der opstår i de 3 lande når/hvis verdens sidste kolonimagt giver endeligt slip. Vi zoomer helt ind i menneskers drømme, frygt og dilemmaer og helt ud i det brede format i en art filmisk magisk realisme. Det er visuelt og samtidigt intimt fortælleteater om et emne som optager mange mennesker i Grønland, Færøerne og Danmark.

PARADOX, som består af kunstnere fra hele norden, undersøger nu hvilke følelser der ligger bag ønsket om selvstændighed og hvad løsrivelsen kommer til at betyde -  hvis den kommer -  både for den enkelte og for landenes selvforståelser.

Vi skruer tiden frem til den dag i 2033 hvor løsrivelses-processen markeres officielt. Mennesker på alle niveauer i samfundet er involveret i denne dags praktiske afvikling.

Centralt står 3 kvindelige studieværter i hver sit TV-studie der skal kommentere og styre dagen fra tidlig morgen til sen aften. De tre sidder i hver sin ende af Rigsfælleskabet og mødes aldrig, men deler skæbne i det øjeblik teknikken invaderes af en kolonial dæmon, der får tiden til at gå i opløsning. Det tekniske uheld bringer os langt tilbage i tiden i en proces, som ingen levende kan kontrollere.

*PARADOX (paradoxteater.dk) har markeret sig med sanseligt og skarpt dokumentarteater i Danmark. Ofte om politisk ømtålelige og svære emner. Også Løsrivelses-problematikken er en øm tå og er tæt knyttet til den danske selv-fortælling. Ikke mange i DK tænker over hvordan en evt. løsrivelse vil påvirke den danske identitet/rolle i verden. I Grønland og Færøerne er Rigsfælleskabet anderledes konkret. Her har man ikke den luksus at kunne fortrænge det. Man mindes om det hver dag. Rigsfælleskabet er en rest af kolonitiden, som udover at være administrativt forældet, også er en påmindelse om dansk overherredømme i arktis.

Samtidigt er der tætte og kærlige bånd mellem de tre lande. I sandhed et paradoks!

 

Tekst: Vivi Sørensen (GL) og Daniel Wedel (DK/SE)

Instruktion: Egill Palsson (IS) og Daniel Wedel (DK/SE)

Scenografi: Martin Eriksson (SE)

Medvirkende: Mariann Hansen (FO), Karina Møller (GL), Henriette Rosenbeck (DK) og Mohamed Ali Osman (DK/SO)

Produktion: Durita Sumberg (FO) og Henriette Rosenbeck (DK)

Fotograf: Søren Meisner

Forestillingen er et samarbejde mellem PARADOX og Katuaq(GL), Nordens Hus(FO), Kolding Egnsteater og Odense teater(DK).

Løsrivelsen har opnået tilskud fra Nordisk Kulturkontakt, Nordisk Kulturfond, Det Færøske Kulturministerium, Napa-fonden, Wilhelm Hansen Fonden, Beckett Fonden  m.fl.

PARADOX har tidligere produceret Welcome to Denmark om Danmarks asylpolitik, ROMA om romaer i Skandinavien og Fake News om medier, journalistik og demokrati.

Løsrivelsen har premiere 4 Juni 2022 i Nuuk

Forestillingen varer 1,5 time og er uden pause.

 

 

 

Dagen i dag vil vi altid huske,

I er blevet frelst fra Jeres fjender.

Der bor i længere Nordboere i vort land

I har vundet den endelige sejr.

 

            (Fra digtet nalussûnerup târnerane, om Inuiternes udrydelse af de ”sidste” Nordboere ca år 1400, 

af Villads Villadsen)