I 1981 blev kunstskolen etableret som institution under Grønlands hjemmestyre med en etårig grunduddannelse inden for kunst. Gennem årene har kunstskolelederne været udøvende kunstnere: Hans Lynge, Emil Rosing, Ejnar Heilmann, Jessie Kleemann og siden 1991 - 2020 Arnannguaq Høegh og fra 1. september 2021 er Ivínguak´ Stork Høegh den nye leder i Kunstskolen.

Der optages fem nye elever hvert år, hvor kunstskolerådet vurderer på grundlag af indsendte værker. Eleverne gennemgår undervisning i tegning, farvelære, akvarel og akrylmaleri, skulptur, mixed medie og grafiske trykkemetoder såsom højtryk, plantryk eller dybtryk. Elevernes færdige værker udstilles for befolkningen i Katuaq i juni måned. Gæstelærerne, som er kunstnere fra ind- og udland, har en stor betydning for deres tekniske færdigheder og som åndelig inspiration. De styrker den enkelte kunstner og den Grønlandske kultur.

Siden starten i 1981 har kunstskolen været rugekasse for omkring 196 unge kunstnere fra hele Grønland. Af de mest sprogkyndige i Dansk og Engelsk har mange taget en videregående uddannelse i udlandet: Danmark, Sverige, Norge, Finland, England, Island, Canada og USA.

Følgende elever vil udstille værker ved årets udstilling:

Cecilie Christiansen

Minik Steenholdt

Lona Platou

Seqininnguaq Lynge Poulsen

Udstilling: 10. - 21. juni 2022
Fernisering: 10. juni kl.16.30-17.30

Sponsor: Grønlandsbanken

Indlæser ...

Nyhedsbrev og Notifikationer

Indtast email, vi sender email med instruktioner