Udstillingen tegner et billede af den moderne grønlandske fiskers og fangers sjæl – hans hverdag i pagt med og i tidsløs kamp mod landets storslåede og voldsomme natur, som generationer før ham. En hverdag, hvor hans fangstmetoder er forenet med traditionen og de moderne redskaber og nu med klimaforandringerne som ny modstander.

Fotoudstillingen skildrer fanger- og fiskerlivet i Grønland anno 2021. Christians skildring af den nutidige fanger/fisker fokuserer i særdeleshed på krydsfeltet mellem det traditionelle og det moderne og fascinationen ved et erhverv der både peger bagud og forud i tid. Udstillingen består både af portrætter af fiskere og fangere og fangst- og fiskeriscenarier.

Christian Sølbeck er freelance fotojournalist med base i Nuuk siden 2017. Han er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus med en BA i fotojournalistik.

11. November - 19. December 2021
Sponsor: Grønlandsbanken

Indlæser ...

Nyhedsbrev og Notifikationer

Indtast email, vi sender email med instruktioner