Seven Subjects
Sagn & myter fra Arktis - Aviaaja Ezekiassen
Danmarks Næste Klassiker deltager Aviaaja Ezekiassen udstilling en del af sin kollektion "Seven Senses"
Målet med projektet er at indlede en dialog om, hvad grønlandsk kunsthåndværk og design er, og hvilken retning det går eller kan gå i fremtiden. Store samfundsmæssige forandringer i løbet af det seneste århundrede, fra et jægersamfund til en vestlig måde at leve på, har påvirket kunsten og kulturen, og vil fortsætte med at gøre det. Spørgsmålet er "hvordan skal grønlandsk kunst, kunsthåndværk og design afspejle det samfund, Grønland er i dag og i fremtiden?"
I 2014 var jeg studerende og i gang med den tidlige konceptfase af et nyt designprojekt om bæredygtighed inden for træindustrien. Vores underviser kom for at tjekke ind på studiet. Hun sad ved siden af mig og kiggede på mine skitser. Hendes første kommentar var, at jeg skulle designe noget, der viser min baggrund som grønlænder.
"Lav den i sælskind." Sagde hun.
Jeg svarede ikke. Jeg havde brug for et minut til at reflektere, og hun gik videre til de andre elever.
Mens jeg sad der i tavshed, overhørte jeg samtalen mellem vores vejleder og de andre elever. Jeg lagde mærke til, at der ingen begrænsning var. De var ikke bundet til noget. Ikke bundet til deres arv. Kun træ, da det var opgaven.
I det øjeblik følte jeg mig begrænset.
Begrænset til min arv som grønlænder; de stigmatiseringer og forventninger, der nogle gange følger. Begrænset til sælskind, på samme måde som jeg forestiller mig, at den grønlandske kunstner Kunngi følte sig begrænset til at male landskaber.
Det var første gang, jeg spurgte mig selv "hvad kendetegner grønlandsk design?"
- Aviaaja Ezekiassen
Så hvad definerer grønlandsk design?
Subjects-projektet giver dig ikke svaret, som er ekstremt vigtigt at understrege. Følgende udsagn er mine observationer og opfattelser i et forsøg på at beskrive eller definere grønlandsk design fra mit synspunkt. Alt sammen for at skabe nutidige eller prospektive fortolkninger. Jeg håber, at dette vil sætte gang i en dialog om, hvordan vi kan udfordre rammerne i det kreative felt af grønlandsk kunsthåndværk og design. Og om vi skal gøre det eller ej.
Til de syv 'emner' har jeg brugt elementer fra min søgeordsliste, håndværkstraditioner kombineret med post-industrielle fremstillingsmetoder sammen med at adressere nutidens indflydelse på samfundet - hvad enten det er klimaforandringer, bæredygtighed eller en snak om mangfoldighed, og oversat dem ind i nutidens og fremtidens former.
- Historiefortælling
- Inua
- Symboler og genkendelige motiver
- Bæredygtighed
- Form følger funktion og hvad der er givet
- Håndværk
- Udsmykning
- Mønstre
- Farvekombinationer
- Detaljering
En særlig tak til fondene:
Sermeq Puljen, Aage og Johanne Louis Hansen Fonden og Statens Kunstfond for at gøre dette projekt muligt.
Tak til Danish Art Workshop for at give mig plads og rolige omgivelser til at lave min research. Og til værkstedet for at lave Paddle Chair.
Tak til alle samarbejdspartnere:
Det Grønlandske Hus i København, Aarhus, Aalborg og Odense/Nordatlantisk Hus i Odense, Kunsthal Nord, og Katuaq.
Til alle dygtige håndværkere:
Kasper Marx, Anders Raad (Raadglas) og Johanne fra Flilip Stenhugger.
For moralsk støtte og hjælp til projektet: Min familie, mine forældre Lisa og Johan Ezekiassen, mine søskende Marie og Flent, mine venner/kolleger Siri Paulsen, Linnea Ek Blæhr, Monica Steffensen, Monique Consentino.
Og til Lizzi Damgaard (Selskabet for Kirkelig Kunst) og Ode Projects.
Katuaqs sponsorer:
Byens Murer - Jørgen Overgaard
