Datoer

Hvor: Hans Lynge Sal
Dato:
KøbReservér

Hunden Ib 1:10 – Hunden Ib er forsvundet væk

Instruktør: Trine Laier

Musen vågner forskrækket, da den hører en lyd. Da den vil undersøge, hvor lyden kommer fra, ser den noget hvidt, der bevæger sig. Det er heldigvis bare Ib, der har gemt sig under et lagen.

DFI Distribution. Danmark 2019. 3 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Kvæk

Instruktør: Nils Hedinger

Realfilm og animation bliver blandet i den lille, ordløse fortælling om at føle sig anderledes. En haletudse svømmer glad rundt i en sø med mange andre haletudser. Men en dag får alle de andre ben og går på land. Nu er den lille haletudse, som ikke fået ben, alene i søen. Den møder skræmmende krebsdyr på bunden, men bliver gode venner med en snegl. Tiden går, og pludselig sker der overraskende forandringer med haletudsen.

DFI Distribution. Schweiz 2018. 7 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Hvem? II 1:8 – Hvem sover ikke?

Instruktør: Jessica Laurén

Nogle gange kan man blive ramt af hjemve – særligt når det bliver mørkt. Kanin skal sove hjemme hos Bamse. Kanin og Bamse har glædet sig. De leger og spiser, ser børne-tv og hygger sig. Så er det tid til at gå i seng. Bamses mor siger godnat og slukker lyset. Bamse er ved at falde i søvn, men det er Kanin ikke. Lige pludselig ombestemmer han sig og vil ikke længere sove hos Bamse. Sengen er for blød, der lugter ikke ligesom derhjemme, og Kanin savner sin mor. Men heldigvis kan Bamses mor og far hjælpe.

DFI Distribution. Sverige 2019. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Lili møder en dum unge

Instruktør: Siri Melchior

Lili hører en dum unge inde på den anden side af hækken. Lili hader dumme unger. Og når Lili smider ting over hækken, smider den dumme unge dem tilbage! Lili må hævne sig og finder et hul i hækken. Men tænk, den dumme unge ligner hende på en prik! Og så hedder hun Lola.

DFI Distribution. Danmark 2015. 3 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Kakerlakken og havet

Instruktør: Anton Setola

På et blad i skoven ligger en lille kakerlak og drømmer sig væk i en fredfyldt søvn. Men en nysgerrig hånd får en finger med i spillet, og pludselig ender vores lille ven i vandet. Kakerlakken vil gerne hjem til sit blad, men han er omringet af farer. Han må ofre sine følehorn og sine ben ét efter et, og efter en lang rejse henover havet og gennem luften lykkes det ham at komme tilbage på landjorden. Og på mirakuløs vis er hans ben og følehorn også skyllet i land. Nu kan kakerlakken måske endelig hvile?

DFI Distribution. Belgien 2015. 6 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Lillefinger – Marmeladetyven

Instruktør: Mette Skov

Myren har ikke tid til at lege med Lillefinger, han leger med flueungerne inde i sit hus.

DFI Distribution. Danmark 2015. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Hunden Ib 2:10 – Hunden Ib er ret sur

Instruktør: Trine Laier

Ib er ret sur. Og når det er svært at blive i godt humør helt af sig selv, er det godt, at musen er irriterende.

DFI Distribution. Danmark 2019. 4 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Dovendyr

Instruktør: Julia Ocker

En komisk, ordløs historie om at være forskellige og at hjælpe hinanden med de udfordringer, man har. Et dovendyr hænger på sin gren, da en papegøje med en isvogn kommer forbi. Dovendyret vil gerne købe en isvaffel af papegøjen, men inden dovendyret når at få isen op til munden, er isen smeltet. Den prøver flere gange forgæves, og det er ved at gå helt skævt, da den kvikke, lille papegøje får en ide til en løsning.

DFI Distribution. Tyskland 2018. 3 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Safari Europa – Netedderkop

Instruktør: Adam Schmedes

Som en tryllekunstner trækker hvepseedderkoppen en tynd, stærk tråd ud af sin bagkrop og spinder den til et stort spindelvæv. Det tager hele natten. Hun fanger både en græshoppe og en guldsmed, men så har hun også mad nok til at kunne lægge mange æg. Men først må hun bygge en rede, og det skal gøres efter alle kunstens regler.

DFI Distribution. Danmark 2010. 6 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Lillefinger – Huske-glemmeleg

Instruktør: Mette Skov

Lillefinger og Myren hjælper Lillefingers bedstefar med at huske.

DFI Distribution. Danmark 2015. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Pipungerne – Prinsessen og vagten

Instruktør: Tone Tarding

Sille leger prinsesse og vil ikke forstyrres. Saxe holder vagt ved slottet, men en flok myrer er ikke til at styre, de kilder Saxe og stikker af med prinsessekronen.

DFI Distribution. Danmark 2009. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Hvem? II 2:8 – Hvem er alene?

Instruktør: Jessica Laurén

Nogle gange kan det være hyggeligt at lege alene, men andre gange kan man føle sig ensom. Bamse er ked af det. Hun er alene, selvom hun ikke vil være det. Bamse ringer til vennerne, men ingen af dem kan lege. Fugl skal hjem til sin farmor. Kanin har allerede en anden legekammerat på besøg. Kat er ikke hjemme. Bamse er sur og trist – og lidt jaloux over, at Kanin leger med en anden. Men så finder Bamse på en god leg selv.

DFI Distribution. Sverige 2019. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle