Kulturarrangører vil sammen skabe udvikling
Kulturarrangører fra forskellige steder i Grønland mødtes til netværksseminar i sidste uge i kulturhuset Taseralik, i Sisimiut. Sammen blev der skabt nogle fælles mål og planer for fremtiden.
Seminaret varede i to dage, og der var deltagere fra landets tre kulturhuse, medarbejdere fra forskellige kommuner, og endelig nationalteateret og nationalbiblioteket.
Efter seminaret udtaler Katuaqs direktør Arnakkuluk Jo Kleist:
- Seminaret gik godt og det var endnu engang en god oplevelse at møde de ansvarlige kulturarrangører fra forskellige steder i landet. Jeg kan sige, at vi alle og i fællesskab gerne vil skabe udvikling indenfor kulturområdet og støtte op om arbejdet for bedre rammer for arbejdet med kultur. De mål vi har sat os, er langsigtede, så vi når dem ikke i morgen, men ved at holde kontakten ved lige ved vi at vi kan opnå gode resultater.
Ved seminaret blev der blandt andet talt om planer og ideer for 2020. Andre emner var også behovet for at vide mere om og undersøge viden og fakta på kulturområdet, behovet for at udbrede viden om kulturelle tiltag og ikke mindst vigtigheden af at lave fremsynede planer for kulturområdet i samfundet.
I 2018 foregik seminaret i Katuaq (Nuuk), denne gang var det i Taseralik (Sisimiut) og planen er, at holde det i Sermermiut (Ilulissat) næste år.
Katuaq står for seminarerne i koordination med folkene i Taseralik.
Kontakt: Katuaqs direktør, Arnakkuluk Jo Kleist, ceo@katuaq.gl, 547854.