Musikkoordinator til arrangementsafdelingen

Katuaq er en spændende og aktiv arbejdsplads med mange forskellige aktiviteter og gæster hele året rundt.

Katuaqs værdier er: Kvalitet, Fællesskab og Kreativitet, hvilket er udgangspunktet for arbejdet.

Katuaqs folk samarbejder med kunstnere, kulturfolk, organisationer, virksomheder, og i kontakt med lokale og udenlandske gæster, og mange andre.

Stillingen

Musikkoordinatoren er en del af arrangementsafdelingen, med reference til arrangementschefen, men har daglig kontakt til hele Katuaq, og særligt teknisk afdeling og café- og konferenceafdelingen.

Arbejdet handler i høj grad om planlægning af Katuaqs musikprogram, kontakt og forhandling med musikere/bookere, og koordinering internt, samt med øvrige samarbejdspartnere.

Vi er særligt på udkig efter en musikkoordinator med viden om den grønlandske og udenlandske musikscene, professionel erfaring indenfor koordinering af musikaarangementer og med en generelt bred kulturprofil.

Musikkoordinatoren vil med reference til arrangementschefen, og i tæt samarbejde med afdelingerne i Katuaq, få følgende opgaver:

  • I samarbejde med arrangementsafdelingen, at planlægge og gennemføre kulturarrangementer, via løbende kontakt med alle kulturelle samarbejdspartnere og interessenter.
  • Varetage projektledelse for alle typer kulturarrangementer og kulturprojekter, med fokus særligt på musik.
  • Medvirke til at informere om kulturaktiviteter, såvel eksternt som internt.

 

Vi forventer af dig

  • At du har gode samarbejdsevner og er struktureret i dit arbejde.
  • At du kan bevare overblikket når du arbejder med forskellige opgaver.
  • At du er udviklingsorienteret.
  • At du er fleksibel i forhold til aften- og weekendarbejde.
  • At du trives godt med at være i et vibrerende kulturhus, hvor der til tider er travlt.
  • At du kan arbejde selvstændigt og målrettet.
  • At du har erfaring med projektstyring.
  • At du kan arbejde med budgetter og fundraising.
  • At du kan grønlandsk, dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
  • At du har kendskab til og interesse for kultur, kunst og musik.

 

Vi tilbyder

  • En mulighed for at arbejde tæt med kulturlivet i Grønland.
  • Et spændende job med varierende arbejdsopgaver.
  • At arbejde i en virksomhed med fokus på udvikling.
  • Deltagelse i flere årlige personalearrangementer.

Ansøgning

Ansøgninger vedlagt oplysninger om kvalifikationer, samt mindst to referencer, sendes til arrangementschef Jakob Søvndahl Skovaa, på eventmanager@katuaq.gl, snarest muligt og senest mandag den 2. januar 2023.

 

Ansættelsesvilkår

Lønnen fastsættes efter kvalifikationer.

 

Om os

Arrangementsafdelingen består af arrangementschefen, en eventkoordinator, en musikkoordinator og en informations- og marketingkoordinator. Herudover er der en  receptions- og biografleder, en filmbooker, samt piccoloer og operatører.

Om Katuaq

Katuaq er en erhvervsdrivende fond, der med udgangspunkt i Grønlands Kulturhus arbejder for at eksponere grønlandsk kultur i Grønland såvel som internationalt gennem opbygning af kulturelle netværk og partnerskaber. Katuaq driver egen biograf og café, ligesom vi er et femstjernet møde- og konferencested. Katuaq samarbejder med mange forskellige foreninger, virksomheder, organisationer og enkeltpersoner inden for kulturlivet. Katuaqs tilskudsgivere er Grønlands Selvstyre og Kommuneqarfik Sermersooq. Herudover har Katuaq flere sponsorer, der støtter de mange forskellige kulturarrangementer i hele Grønland.

 

Yderligere information:

Spørgsmål vedr. stillingen, kan stilles til:

Arrangementschef
Jakob Søvndahl Skovaa
Mobil: +299 54 71 94
E-mail: eventmanager@katuaq.gl