Katuaq – Grønlands Kulturhus søger en erfaren og ambitiøs Køkkenchef der kan planlægge og styre Cafétuaqs køkken i dagligdagen.

Med reference til Café- og Konferencechefen får du ansvaret for den daglige overordnede drift af køkkenet samt en del af et velfungerende køkkenteam for 3 kokke og 4 kokkeelever.

Vi har brug for en leder med godt humør med sans for detaljen, og hvor der ikke bliver gået på kompromis med kvaliteten. Vi arbejder med grønlandske råvarer og bæredygtigheden i lokale råvarer.

Din profil:

  • Du er faguddannet kok og brænder for et job med ansvar.
  • Du har erfaring fra lignende stilling eller som souschef.
  • Du har ledererfaring, og skal således sikre, at serviceringen af gæster er i god kvalitet.
  • Du har god fysik og har et godt drive.
  • Du har ansvar for køkkenets egenkontrolprogram, og skal sikre, at vi følger gældende regler omkring arbejdsmiljø.
  • Du har økonomisk sans, herunder personaleressourcer og indkøb.
  • Du er struktureret og god til planlægning, herunder vagtskema og ressourcer i forbindelse med daglig drift.
  • Du evner at udvikle vores køkken.
  • Du er tydelig kommunikator overfor dine medarbejdere, og skal fungere som sparring for dem.
  • Du er kreativ og løsningsorienteret.
  • Du er loyal og vedholdende.
  • Du er en del af teamet.
  •  

Vi tilbyder:

  • En spændende arbejdsplads som er i rivende udvikling.
  • Dygtige kolleger der støtter op om hinanden.
  • Løn efter kvalifikationer

Yderligere information:

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Café- og konferencechef Evy Holding på mobil +299 55 46 20 eller mail konference@katuaq.gl

Ansøgning

Er du den rette kandidat til stillingen? Så send dit CV og en motiveret ansøgning senest den 2. maj 2018 til økonomi- og administrationschef Jukku Mølgaard på mail cfo@katuaq.gl

Om Katuaq

Katuaq er en erhvervsdrivende fond, der med udgangspunkt i Grønlands Kulturhus arbejder for at eksponere grønlandsk kultur i Grønland såvel som internationalt gennem opbygning af kulturelle netværk og partnerskaber. Katuaq driver egen biograf og café, ligesom vi er et femstjernet møde- og konferencested. Katuaq samarbejder med mange forskellige foreninger, virksomheder, organisationer og enkeltpersoner inden for kulturlivet. Katuaqs tilskudsgivere er Grønlands Selvstyre og Kommuneqarfik Sermersooq. Herudover har Katuaq flere sponsorer, der støtter de mange forskellige kulturarrangementer i hele Grønland.

Indlæser ...

Nyhedsbrev og Notifikationer

Indtast email, vi sender email med instruktioner