Teaterstykket, som er produceret af Ujarneq Fleischer og Naleraq Eugenius, er en nyskabende og velproduceret forestilling med både dukker og levende mennesker. Den spændende historie om Ukki og Ningyo bliver fortalt med flotte lyd-, lys- og videoeffekter.

Forestillingen blev skabt på en rejse i Japan, hvor Ujarneq sammen med produceren Naleraq Eugenius, samlede inspiration og elementer til historien. Siden har de skrevet historien, selv lavet dukkerne og produceret forestillingen.

Om forestillingen:
Ukki kommer til Japan og sammen med sin ven Ningyo leder de efter Ningyos hjælpeånd, Ketsune. Undervejs møder de forskellige japanske dyr og finder ud af at Ketsune er taget til fange af en heks. Ukki og Ningyo rejser rundt for at finde oplysninger om, hvor Ketsune befinder sig.

Forestillingen egner sig til børn over 5 år og er grønlandsk-sproget.
Billetter koster 50 kr og kan købes i Katuaqs reception og på www.katuaq.gl

Ujarneq Fleischer – Skuespiller, dukkemager og producer
Nukakkuluk Kreutzmann – Skuespiller
Qillannguaq Berthelsen – Lyddesigner
Naleraq Eugenius – Teatertekniker, scenograf og co-producer

Sponsorer
NAPA
Nuuks lokaludvalg
Inuit Quality Clothes of Greenland
Itsumarlo Parlo Studio