Efter filmen er der Q & A med instruktøren, hvor man kan spørge ind til arbejdet med filmen og andet, der relaterer sig til filmen og filmens tematik.
Billetter til særvisningen kan købes i Katuaqs reception og på www.katuaq.gl 

Om filmen:

  1. april 1940 angribes Danmark af det nazistiske Tyskland med krav om øjeblikkelig og betingelsesløs kapitulation. Regeringen overgiver sig efter få timer og indleder herefter samarbejde med nazisterne. Men på den anden side af Atlanten sidder Danmarks ambassadør i Amerika, vovehalsen og verdensmanden Henrik Kauffmann, der er villig til at sætte alt på ét bræt. Han nægter at føje de tyske krav og iværksætter i stedet en rebelsk plan for at besejre Hitler og give den danske befolkning friheden tilbage.

 VORES MAND I AMERIKA har et stærkt cast af både danske, amerikanske og britiske skuespillere med Ulrich Thomsen i front og Mikkel Boe-Følsgaard i rollen som hans allierede – advokaten Povl Bang-Jensen. Derudover medvirker bl.a. Denise Gough som Kauffmanns hustru Charlotte, Zoë Tapper som Charlottes søster Zilla samt Henry Goodman og Nicholas Blane i rollerne som hhv. Franklin D. Roosevelt og Winston Churchill.