06.11.2026
19:00 - 22:40
Paarlersuarmi
Rasmus Lyberth
Du kan nu glæde dig til koncerten med en af vores mest afholdte sangere i Grønland i anledning af hans 75-års fødselsdag! Sammen med sit band vil Rasmus fremføre sine allerbedste sange direkte fra hjertet, så de mærkes i din sjæl.
I koncerten hyldes nærværet og den grønlandske naturs storslåede skønhed. Gennem sin sang vil Rasmus tage publikum med ind i et altopslugende og genkendeligt univers, hvor roen, eftertænksomheden og den rå urkraft løftes til nye højder.
Du vil kunne opleve fortællinger om livet, kulturen og skæbner fortalt med varme, nerve og kærlighed.
Lige siden sin debut i 1970'erne har han været med til at åbne verdens ører for grønlandsk musik. I denne koncert står tiden stille, mens vi deler en uforglemmelig oplevelse med en nærværende og kraftfuld kunstner.
Pris: Siusissukkut/Forsalg 250 - Isilernermi/Ved døren 350