“Vi er virkelig glad for samarbejdet. Vi har allerede samarbejdet godt flere gange, og denne aftale forsegler vores gode samarbejde,” siger direktøren for Nationalteatret, Vivi Sørensen.
Uden at gå i detaljer om aftalens indhold har Katuaq gennem mange år samarbejdet med Grønlands Nationalteater. For at fortsætte dette samarbejde har parterne fredag den 14. marts 2025 underskrevet en ny og forbedret aftale, der er tilpasset begge parters behov.
"Vi i Katuaq er meget glade for den nye aftale. Vi har haft et rigtig godt samarbejde gennem mange år, men denne gang mødes vi endnu bedre på midten. Aftalen åbner for mange spændende fremtidige muligheder," siger Katuaqs direktør, Ivaaq Kriegel.
Katuaq ser frem til både kortsigtede og langsigtede planer og mål og glæder sig over et endnu tættere samarbejde.