Program
Nuuk International Film Festival finder sted fra den 16.–19. september 2026 og præsenterer et filmprogram af featurefilms, dokumentarer og kortfilm, som sjældent finder vej til de grønlandske biografer.
Festivalen sætter særligt fokus på grønlandske, oprindelige og arktiske fortællinger, samtidig med at publikum kan opleve stærke og originale perspektiver fra internationale film.
Ud over filmvisninger byder festivalen på samtaler med filmskabere, paneldebatter, branchearrangementer, verdenspremierer og særlige events. Her mødes publikum og lokale filmskabere omkring film, nye perspektiver og et stærkt fællesskab.