I 2026 deltog Katuaq i afholdelsen af Arctic Sounds i Sisimiut.
Arctic Sounds er en festival, hvor musikere fra Grønland og resten af verden mødes for at optræde, samtidig med at der skabes et åbent rum for vidensdeling og kulturel udveksling.
Ud over festivalen arrangerer Arctic Sounds også Arctic Sounds Academy, som har til formål at styrke kvinder og unge inden for tekniske fag i musikbranchen.
Katuaq er meget glade for samarbejdet med Arctic Sounds Academy, som blandt andet resulterede i koncerten Arnaq, der blev afholdt i Katuaq den 8. marts 2026. Her lykkedes det at præsentere et program med udelukkende kvindelige musikere og teknikere.
Med fokus på bæredygtighed og formidling har vi desuden i de seneste tre år i forbindelse med festivalen afholdt koncerter i Nuuk når kunstnere var på vej til Sisimiut. I år, den 1. april, blev Juurini fra Nunavik og JJ Paulo oprindeligt fra Tanzenia bosiddende i Danmark præsenteret i Katuaq og leverede en stemningsfuld koncertoplevelse.
Vi takker Arctic Sounds for et stærkt og meningsfuldt samarbejde.