
Prussic – Sidste forsøg slår salgsrekord
Efter ikke at have holdt koncerter i 12 år, optrådte Prussic for sidste gang den 4. og 5. april – og begge aftener var udsolgt.
Planen var oprindeligt kun at holde én koncert, men billetterne blev udsolgt på blot otte timer. Derfor blev der tilføjet en ekstra dag, som også blev udsolgt.
Det har vakt stor glæde hos bandet:
"Det er mærkeligt, men samtidig også skønt. Det er rørende at opleve så meget støtte," siger Maasi Pedersen og fortsætter:
"Vi besluttede os for at give en sidste koncert som tak til alle de følgere, der har støttet os gennem årene. Vi er glade for, at alle i Prussic kunne være med," afslutter Maasi Pedersen.
Har kæmpet for koncert i 3 år
Under koncerten udbrød der vild jubel, da Maasi holdt tale og takkede Arny Mogensen for i tre år at have opfordret Prussic til at holde koncert igen.
Arny opfordrede oprindeligt Prussic til at holde koncert i anledning af albummets 20-års jubilæum. Da det ikke lykkedes, opfordrede han i stedet Maasi til at fejre sit albums 20-års jubilæum. Alt var på plads med musikerne – men det lykkedes heller ikke.
Drømmen gik i opfyldelse
Arny, som er vokset op med Kunuk og Taatsi, har altid drømt om at stå på scenen sammen med dem siden albummet udkom.
"Jeg har drømt om det siden albummet udkom – og nu er drømmen gået i opfyldelse. Det er virkelig utroligt – ordet TAK er ikke nok," siger Arny Mogensen og fortsætter:
"Det føles helt urealistisk at dele scenen med dem, efter at have lyttet til deres musik i over 20 år. Jeg er dybt stolt, og det glæder mig enormt meget, at jeg har fået lov at optræde sammen med dem," afslutter Arny Mogensen.
Katuaq siger tak til Prussic for at holde deres sidste koncert hos Katuaq.
Læs også de seneste nyheder
-
09.04.2025
-
17.03.2025
Katuaq og Grønlands Nationalteater underskriver ny aftale
-
25.02.2025
Succes med teaterforestillingen – over 400 børn så forestillingen
-
13.01.2025
Katuaq modtager tilgængelighedspris fra NIIK
-
28.11.2024
Historisk dag for Grønland: Katuaq fejrer åbningen af den nye lufthavn i Nuuk