Katuarpalaaq
For anden gang arrangerer Katuaq trommedansfestivalen Katuarpalaaq.
Katuarpalaaq er en festival med den traditionelle tromme i centrum. Inuit-folket deler en stærk kulturarv på tværs af landegrænser, og det er vigtigt at udforske og udveksle denne kulturarv i fællesskab.
Formålet med Katuarpalaaq er at dele og formidle viden og historier gennem traditionel dans og sang. Inuit-folkets traditioner indeholder både ligheder og forskelle, som er spændende at udforske. I nogle regioner er de gamle traditioner mere udbredte og aktivt anvendt end i andre, og i Vestgrønland har der været en markant stigning i brugen af trommedans i de seneste år.