De nordiske landes fælles historie går mere end tusind år tilbage. Der har været perioder med både venskab og strid, men hvilken kolonial arv og hvilket ansvar bærer vi nordboere med os?
KOLONISTERNE er en interaktiv danseforestilling, der retter et kritisk blik mod vores fælles arv, som mange foretrækker at glemme, og mod de koloniale strukturer, der hersker i dag. Indlejret i en satirisk atmosfære overværer og deltager publikum i et studie om magt og magtmisbrug. KOLONISTERNE er en kaskade af koreografi, stemme og musikalsk samspil i en interaktiv kontekst, hvor 5 dansere indtager og erobrer scenen.
Koreografer: Michael Tang og Lava Markusson
Dansere: Alexander Montgomery Andersen, Sarah Aviaja, Moa Autio, Yorgos Pelagias og Michael Tang
Komponist: Hans-Ole Amossen
Scenograf: Sámal Blak
Lysdesign: Tanya Theo Johansson
Forestillingen opføres på engelsk
Bobbi Lo Produktion er et dansekompagni, der fokuserer på at skabe inkluderende scenekunst for alle aldre. Deres kunstneriske virke er i direkte kontakt med samtiden, arbejdet er præget af åbenhed og risikotagen, de tager udgangspunkt i menneskelig adfærd og undersøger hvordan scenekunst for et ungt publikum kan sætte spørgsmålstegn og skabe dialog omkring dette."